- Startside
- Kundeservice
- Om Cellbes
- Historie
Brug for hjælp?
Historie
Historie
70 år i branchen
Historien om Cellbes er en historie om arbejde, arbejde og atter mere arbejde. Bengt Hultgren blev født i begyndelsen af 30'erne og gik først i den syvårige folkeskole. I 1954 var bruttoprisbestemmelserne blevet sløjfet, og mange lykkejægere, især i og omkring Borås, startede postordrevirksomheder. Der er ikke mange af dem tilbage i dag, men en virksomhed, der så dagens lys dengang, er netop den, der i dag hedder Cellbes AB. Da Bengt blev gift med Gunvor, fik de 1.000 kr. i bryllupsgave. De ville skabe noget vedvarende og bestemte sig for at starte en lille postordrevirksomhed i deres fritid. De havde kun én eneste vare: japansk lagenlærred. Det var smalt, og det krympede i vask, men det var uopslideligt. Det solgte godt, og dermed var grunden til en af Sveriges førende postordrevirksomheder lagt. Annoncerne kunne efterhånden ses i såvel dagblade som ugeblade, men det var først i 1964, de dristede sig til at lave deres eget katalog, som blev helt i sort/hvidt. Endnu i dag er kataloget en betydelig del af Cellbes markedsføringsstrategi.
Ekspansion
Grundlæggerne Hultgren kunne glæde sig over fortsat vækst, med 15.000 varer i begyndelsen af 2000-tallet håndterede man omkring 5.000 bestillinger hver dag. Disse var beregnet til modtagere i både Sverige og resten af Norden, herunder også Færøerne og Grønland. Siden da er ekspansionen fortsat, nu mod øst via etablering i Estland.
Nye ejere
Efter et halvt århundrede bestemte familien Hultgren sig for at sælge deres livsværk. Både Bengt og Gunvor havde nået pensionsalderen og havde i de seneste år sænket takten til en almindelig 40-timers uge. Haléns Postorder AB købte Cellbes i foråret 2004. Cellbes og Halens blev erhvervet af Consortio Invest AB i 2007 og blev en del af Consortio Fashion Group. I dag findes Cellbes på ni europæiske markeder. Cellbes styrke i dag er det egenudviklede sortiment med mange farver og mønstre i et unikt størrelsesudvalg fra 34 til 64. Cellbes blev i 2012 valgt som et af Årets Superförttag af PAR og Veckans Affärer. Postordrevirksomheden er blevet suppleret med en stærk e-handel, som for nylig kom ind på top 10 i Internetworld. Dermed er Cellbes altid kommet til kunden, som har fået sine varer leveret til det sted, denne har valgt at bo. At den nye markedsføringskampagne nu tager rundt i landet for at møde kunderne og derefter blive annonceret i ugepressen binder det hele sammen, historien møder fremtiden.